Maskinleverandøren har i år ansat seks nye medarbejdere og har nu fået agenturet på Microstep på det danske marked. Gert Thomsen, produktchef hos KN Machines (tv) og Karsten Møller Nielsen, CEO hos KN Machines (th), sammen med sales director Alex Makuch fra Microstep. Foto/KN Machines. |
Siden nytår er
KN Machines vokset fra tre til ni mand. Maskinleverandøren har blandt andet udvidet med to nye sælgere og to nye teknikere.
Blandt disse er
Brian Henriksen, som virksomheden ansatte som servicetekniker i begyndelsen af juli, og det har ført mere med sig end blot at få en erfaren medarbejder ind i virksomheden.
- Det kom
Microstep for øre, at vi havde ansat Brian, og de henvendte sig derfor til os for at høre, om vi ville repræsentere dem i Danmark. Så siden 1. november har KN Machines været eksklusiv forhandler af Microstep på det danske marked, forklarer Karsten Møller Nielsen fra KN Machines.
Målrettet den tunge industri
Med agenturet på Microstep har KN Machines oprustet ganske markant inden for specielt vandskæring og plasmaskæring.
-
Microstep er et velbearbejdet produkt, som vi satser på at kunne afsætte til blandt andet spærproducenter, skibsindustrien og til producenter af landbrugsmaskiner, siger Karsten Møller Nielsen, og fortsætter:
- Der er sket rigtig meget på den 5-aksede teknologi, som er blevet meget forfinet de seneste år, så man i dag har mulighed for at lave meget bedre emner helt færdigt fra maskinen.